top of page
BACH-coverfron-sRGB.jpg

Fyns Stiftstidende (DK) "Årshjulets Sangskat"

November 5, 2018

Mikkel Krarup


Fyns Stiftstidende (DK)
“Den Danske Sangskat” - et forkætret udtryk, som dog her giver så udmærket mening. Det hele startede i begyndelsen af forrige århundrede, takket være Thomas Laub og Carl Nielsen med deres ”En snes danske viser 1915”. Så kom Folkehøjskolens Melodibog i 1922, og så kender vi resten.
Denne nyudgivelse drejer sig mest om danske sange fra første halvdel af det 20. århundrede, men der er også blevet plads til et par nyere. De 28 sange er inddelt årstidsvis, så det er muligt at tage Højskolesangbogen i hånden og følge med teksterne i de respektive afsnit.
Bo Holten står selv for ca. halvdelen af arrangementerne, de øvrige er blandt andet komponisternes egne. De er der alle sammen, sangene, kunne man fristes til at sige, valget er traditionelt og forventeligt. Men det virker rigtigt. ”Den blå anemone”, ”Det er i dag Årshjulets Sangskat
et vejr”, ”Hvor smiler fagert”, ” Jeg ser de bøgelyse øer”, ”Septembers himmel”, ”Det er hvidt herude”, alle er repæsentative for de skiftende årstider, vi nyder godt af i dette land.
Som et lille raffinement giver koret to versioner af ”Der er ingenting i verden så stille som sne”, den velkendt af Povl Hamburger, men også den af Thomas Laub, en smuk og sart lille melodi.
DR VokalEnsemblet byder på vanlig høj kvalitet, både i de sange, som er velegnede til fællessang, og i de mere kunstlede, hvor arrangementerne byder på lækkerier, som få amatørkor ville kunne præstere. Hele udgivelsen er meget ”klassisk”, med en tendens til det lidt for pæne i både de gedigne højskolesangbogs-sange samt i flere af kunstsangene. Mikkel Krarup 6. november 2018

© 2024 by OUR Recordings

bottom of page