top of page
BACH-coverfron-sRGB.jpg

6 stars review in IVAN ROD (DK)

August 30, 2024

Ivan Rod

Henrik Dam Thomsen: J.S.Bach – Six Suites for Cello Solo
23. AUGUST 2024
MUSIKANMELDELSE 6 stars
Johan Sebastian Bachs seks suiter for solocello er som næsten alt det andet, den tyske komponist skabte, mesterværker. Suiterne er tilgængelige og elskelige, selvfølgelig. Men også komplekse og kantede, præget af modstand. I den forstand: facetterede. Men når man – som her – hører dem ”fortolket” af en eminent instrumentalist, et modent og roligt gemyt som Henrik Dam Thomsen, ja, så åbner de sig op i al deres drømmende og veltalende skønhed. De seks suiter – alle med seks satser – er i Thomsens udgave noget af det ypperste, jeg har hørt. De er åbenlyst svære at spille, hvorfor der skal både talent, rutine og flid til – hvis indspilningen af dem skal lykkes optimalt. Men alt forekommer mig at være til stede her – talentet, rutinen, fliden og forståelsen af Bachs intention (tror jeg, jeg vil tillade mig at sige). I hvert fald levendegør Thomsen suiterne i nogle sublime optagelser fra Garnisonskirken i København. Han blotlægger nervebaner i Bachs musik og egne nervebaner i bestræbelserne derpå. Og jeg, som lytter, bliver både blødgjort og højstemt, berørt og henført – som aldrig før i suiternes nyere indspilningshistorie. Ivan Rod

© 2024 by OUR Recordings

bottom of page